Fortid og nutid
Jeg har altid tegnet, og jeg har malet siden jeg var teenager. Jeg har tidligere fulgt malerkurser på Aarhus Kunstakademi. Jeg er med i en gruppe af ligesindede malere (se nogle af dem under "Links"). Vores fælles udgangspunkt er, at vi engang har gået på kursus på med Sven Suhr som underviser.  Vi mødes nogle gange om året og maler sammen i en weekend. Vi har stadig kontakt med Sven, der har givet os lov til at henvende os, hvis vi har brug for nogen in-put.
  
Om det med at male – ”Uden at blive for hysterisk!”
Det er svært at sætte ord på, hvorfor man maler.
Maleriet er et medie, der udtrykker sig gennem form og farver. Hvis man kunne sige det hele, behøvede man jo ikke at male.
Jeg påpeger dette, for at du ikke skal læse det følgende som alt for højtravende.
Fordi maleriet er et andet medie end ord, kan ord om maleriet nemlig nemt komme til at lyde højtravende.
Som nævnt under fanen ”Malerier” er mit maleprojekt i kategorien "selvudvikling". Dvs. der er noget meditativt ved selve male-praksissen. Noget meditativt, der berører noget med det spirituelle (uden at blive for højtravende!).
I Det Moderne har nogle malere arbejdet med maleriet som ”tomme tegn”. Det tror jeg ikke på. Det giver ingen mening for mig, hvis ikke maleriet kommunikerer en eller anden form for indhold. Her tilslutter jeg mig Panofsky (kunsthistoriker), som siger, at indholdet er det, et værk afslører uden at stille det til skue. Dvs. det er ikke selve motivet, men det, der kan læses ud af alle sporene. Det hægter sig på det meditative, der foregår i selve maleprocessen. Man kan ikke selv styre det. Man skal heller ikke forsøge. ”Man mærker en hensigt og føler sig forstemt”, er Goethe citatet, som vi elsker i min malergruppe (Fra skuespillet: Torquato Tasso).
Så... når jeg står og maler, kan man sige (uden at blive for hysterisk), at jeg kaster mig ud i en fordybelse, hvor jeg søger at lægge egoets egoisme bag mig, og nå noget større almenmenneskeligt….
 
Om motiverne:
Det er i forlængelse heraf, at bestemte motiver tiltrækker mig: Døre, porte, åbninger som ”erkendelsens døre” (William Blake), træer, gerne knudrede, som en slags menneskeportrætter.